Musikhuset - Kammermusiksalen
Morten Hellborn og Ole Bjørn fra Dúné giver dig en underholdende og musikalsk gennemgang af mulighederne for at blande akustiske trommer med Rolands triggere, pads og moduler.
Verdens bedste trommeslagere har gennem de seneste år fundet glæden ved triggere. Kom og oplev en af Danmarks allerbedste af slagsen fortælle om, hvorfor og hvordan han benytter den ny teknologi til at sikre sig fantastisk sound på trommesættet ved hvert eneste gig.
Morten Hellborn er vært, og han har taget Ole Bjørn fra Dúné med på keyboards. De to demonstrerer hvad hybridopsætningen med et akustisk trommesæt udvidet med triggere, pads og trommemodul kan. På scenen og i studiet. Bliv inspireret til selv at skabe dit eget hybrid-setup, og få det bedste af to verdener.