Vis Spot Festival 2014 på et større kort

 

Politik ang. alkohol og hårde stoffer

SPOT Festival serverer ikke spiritus til personer under 18 år. Det gælder alle uden undtagelser; publikum, musikere og frivillige.
Hvis man har indtaget mere end man kan klare, så opsøg festivalens samaritter. Her vil der være hjælp at hente. Vi tolererer ikke indtagelse af hårde stoffer, ligesom vi heller ikke accepterer salg af den slags på festivalens arealer. Bliver man taget i enten indtagelse eller salg af hårde stoffer, klipper vi pågældendes festival-armbånd og efterfølgende bliver man eskorteret væk fra festivalen.

Uheld, hittegods og crowdsurfing

Under hele festivalen vil Beredskabsforbundets medarbejdere være parate til at hjælpe festivalens gæster, musikere m.fl. med samaritter-opgaver. Hvis du selv kommer til skade eller ser andre, der har brug for hjælp, så henvend dig ved nærmeste bar, til en af festivalens mange frivillige eller til personalet på festivalens scener. De hjælper dig med at kontakte Beredskabsforbundets medarbejdere.

Hvis du har mistet tøj, mobiltelefon, pung eller andet, så henvend dig til festivalens akkreditering i Scandinavian Congress Center. Her vil hittegods blive gemt under festivalen. Efter festivalen bliver ikke-afhentet hittegods opbevaret på festivalens sekretariat – og efter et par uger bliver alt af værdi overdraget til politiet. Resten bliver kørt på lossepladsen.

Stagediving, crowdsurfing, moshing og lignende er aktiviteter mange ikke har lyst til ufrivilligt at være en del af. Det er farligt og folk kommer til skade.
Derfor er det forbudt på alle scener. Oplever vagterne at festivalgæster alligevel udøver den slags, bliver vedkommendes armbånd klippet og med det samme vises de ud af festivalpladsen.

Opladning af mobiltelefon

Opladning af mobiltelefoner kan ske i festivalens akkreditering i Scandinavian Congress Center. Vi kan ikke garantere at vi har en oplader, der passer til din mobiltelefon, så husk din egen oplader.

Betalingsmidler

Festivalen tager imod betalingskort (inklusiv udenlandske) som Dankort, VISA, MasterCard og lignende i næsten alle barerne.

Check-in for publikum

Købte publikumsbilletter kan kun ombyttes til festivalarmbånd i arkaden i Scandinavian Congress Center.
Åbningstider:
Torsdag: 16:00 – 22:00
Fredag: 13:00 – 23:00
Lørdag: 13:00 – 23:00

Børn

Børn er selvfølgelig meget velkomne på SPOT Festivalen – men kun sammen med mindst én voksen. Til gengæld kommer de gratis ind, så længe de er under 12 år gamle.

Pas godt på vores yngste publikummer: mange tusinde mennesker, høj musik og almindelig festivaltumult kan godt være skrap kost for et lille barn.

Ser du børn, der er blevet væk fra deres forældre, så tag dem i hånden og følg dem til info-området i Scandinavian Congress Center (festivalens akkreditering), så tager vi os godt af dem deroppe, mens vi finder forældrene.

Til forældre, der planlægger at tage børn med på festivalen: det er en god idé, men husk endelig at skrive jeres mobilnumre på jeres børns arme. Skulle uheldet være ude, og I bliver væk fra hinanden, så letter det eftersøgningen en hel del. I festivalens akkreditering låner vi gerne sprittuscher ud til formålet.

Om scenerne på SPOT Festival

SPOT Festivalens scener har alle begrænset kapacitet. Det tilrådes derfor, at du møder op i god tid før koncertstart, hvis man vil være sikker på at få adgang til koncerterne. Størstedelen af scenerne på festivalen er indendørs scener, en stor del er indrettet med siddepladser og næsten alle er handicap-venligt udformet. Vær opmærksom på, at festivalen er gæst på byens forskellige spillesteder og kulturhuse, og at der derfor kan være forskellige regler omkring rygning og drikkevarer på festivalens forskellige scener. Tjek skiltningen på det enkelte sted for regler og informationer.

 

Vil du være opdateret på SPOT Festival og vores nyheder døgnet rundt, så følg os på de sociale medier.

 

FB-f-Logo__blue_50Twitter_logo_blueInstagram_Icon_50pxSnapchat_logo_50pxspotify_logo

 

 

 

Eller modtag vores NYHEDSBREV.