Lørdag den 3. maj kl. 15.45 - 16.30
Radisson - Lokale I

En stor del af den danske musikbranche opererer idag i grænselandet mellem D.Y.I. og de store internationale pladeselskaber, de såkaldte majors. Men hvor og hvornår har de uafhængige selskaber brug for af hjælp fra de store, og hvad kan de store gøre for at sikre deres fremtidige plads i værdikæden? Vi spørger et panel bestående af tidens mest markante ”independent”-folk.

Peter Skovsted: Donkey Sound, Lea Apollo: WeDoManagement, Thomas Børresen: Soulcamp Entertainment, Kristoffer Rom: Tambourhinoceros.

Moderator: Jakob Sørensen: tidl. direktør, Copenhagen Records.

Præsenteres af Promus

 

Peter Skovsted er grundlægger af Musicall Management og sammen med Pharfar og Fresh-I, co-grundlægger af Donkey Sound. Peter har en solid erfaring i musikbranchen. Startede som professionel i 1995 og har arbejdet for en række forskellige pladeselskaber, EMI, Edel / Playground, Mega og Flex Records og sidenhen for en lang række artister, bl.a. Natasja, Pharfar, Bikstok Røgsystem, Shaka Loveless og Wafande.

Lea Apollo er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatoriums Music Management linje. Har tidligere arbejdet på Sony Music og for Fake Diamond Records.
We Do Management er en management virksomhed, der rådgiver og varetager musikere på den danske musikscene. We Do Management varetager også den daglige drift af pladeselskabet Cheff Records.

Thomas Børresen arbejder med alt fra artistkarriere, A&R, marketing og brand partnerships.
Som manager for populære navne som Medina, Outlandish og Burhan G har Thomas Børresen om nogen haft en finger med i spillet, hver gang vi danskere har taget et nyt hit til os. Og det uanset om det kommer fra radioen, tv, nat-klubberne eller Youtube. 

Kristoffer Rom har pladeselskabet Tambourhinoceros (Treefight For Sunlight, Chorus Grant, Cancer, CTM etc.) og PR-bureauet Nordic Waves (St. Vincent, Timber Timbre, Bryan Ferry etc.). Kristoffer har en fortid som trommeslager i bl.a. bandet Oh No Ono og har også været booker på Trailerpark Festival og FROST Festival.

Jakob Sørensen er tidligere product manager for EMI/Medley, radiovært og medstifter af et af Danmarks største uafhængige pladeselskaber, Copenhagen Records, som han arbejdede op til nuværende status fra 2004-2013. Står blandt andet bag udgivelser med Nephew, Alphabeat, Spleen United og Car-park North.