Der er et begrænset antal pladser ledige til SPOT Films prisuddelingsfest søndag 4. maj i Øst For Paradis. Kristian Leth er vært, Keep Camping spiller til deres egen film og kendte juryfolk uddeler to fornemme filmpriser.

Hvis det lyder som noget for dig, skal du skynde dig at sende en mail til agnete@spotfestival.dk og skrive, at du gerne vil med. Fristen er onsdag kl. 12 – de hurtigste får besked herefter. Showet finder sted søndag 4. maj kl. 19.30 til ca. 20.15 i Øst for Paradis.

Der skal uddeles to priser, SPOT Film Prisen, som uddeles af en jury bestående af Vibeke Windeløv, Sonja Richter og Anders August og SPOT The Talent, som uddeles af filmproducer Meta Louise Foldager, Carsten Holst, Filmby Aarhus, Morten Kaplers, Aarhus Filmværksted og Michael Fleischer, SF Film.

Søndag d. 4. maj er SPOTs afslutningsdag, som finder sted i Øst for Paradis. Her inviterer biografen, Culture Works og SPOT indenfor til et hyggeligt dayparty med masser af film, eksklusive solokoncerter, god mad og chillout-stemning. Du kan se eller gense alle festivalens film, høre Chorus Grant, Mads Björn, Ida Wenøe og S. Westmark i akustiske solokoncerter og sige endeligt farvel til SPOT 2014 med Ankahs afslutningskoncert i gården.