SPOT Festival sender et open call til filmskabere fra hele Norden.
SPOT Film vil samle og showcase de mest lovende filmskabere fra Norden – præcis som SPOT gør det på musikfronten.
Fra i dag kan man indsende sin film, dokumentar, musikvideo eller musikdokumentar til SPOT Film, og bliver den optaget i programmet, er man sikret plads i et attraktivt udstillingsvindue til publikum og branchefolk.
Ansøgning sker via SPOT Festivals hjemmeside. Læs mere her.
SPOT Film løber af stablen 2. – 3. maj på Godsbanen og 4. maj i Øst for Paradis.
SPOT Interactive – programmet er klar og billetsalget i gang.
Early Bird billetter og program til SPOT Interactive Conference nu offentliggjort.
Hvordan kan interaktive medieoplevelser designes og udvikles med nye målgrupper, nye branding-muligheder og ny forretning for øje?
Det spørgsmål stilles der igen i år skarpt på under SPOT Interactive, som består af en international konference 1. maj, en række workshops 2. maj samt en række interaktive events, som vækkes til live på SPOT Festival i dagene 1. – 4. maj.
Billetter og program til konferencen er netop offentliggjort, og vi har fanget moderator, Paul Tyler, til en snak om konferencen og hvorfor den er vigtig for branchen. Læs interviewet her.