SPOT Festival lancerer et nyt samarbejde omkring bookingen af danske goth og industrial bands sammen med Europas største festival indenfor netop den genre, tyske M’era Luna.
Formålet er, at bookerne fra begge festivaler vil samarbejde med stærke aktører fra scenen (bl.a. de indflydelsesrige goth/industrial event-arrangører The Black Cat) med henblik på at finde danske kvalitetsoptrædener til deres line-up.
Det kan ultimativt resultere i optrædener af danske goth og industrial bands til begge festivaler. Først i Aarhus 2. – 3. maj (SPOT Festival) og derefter i Hildesheim, Tyskland, 9. – 10. august (M’era Luna).
M’era Lunas direktør Stephan Thanscheidt forklarer:
– Vi har været store fans af det danske band Leæther Strip i noget tid, og ser dette samarbejde som en meget velkommen mulighed for at grave dybere ned i den danske scene. Vi søger derudover at styrke M’era Lunas forhold til det danske goth- og industrial-publikum, så dette initiativ giver mening på flere niveauer”.
SPOT Festivals direktør Gunnar K. Madsen tilføjer:
– SPOT Festival sigter efter at være en bro mellem Danmark og Europa for alle rytmiske musikscener. Dette inkluderer absolut også goth og industrial, og vi ser dermed frem til at byde indslag fra de genrer velkommen i et samarbejde med meget stærk international partner”.
Alle interesserede danske goth- og industrial-bands bedes kontakte denmark@meraluna.de.
Ansøgningsfristen er 7. marts 2014.
Vi har brug for følgende info:
+ En video af jeres live-optræden, der er repræsentativ for jeres nuværende live-opsætning. Vi har brug for at videoen er uploadet på Youtube. Send os venligst et link
+ Send venligst kun jeres eget materiale (ingen coverversioner)
+ Et pressebillede af bandet
+ En kort pressetekst, der præsenterer bandet (5 linjer er fint)
Læs mere: http://www.meraluna.de/en/