Nelson Can leverede rå kvinderock til publikum
I den gamle Raa Hal med de afskallede vægge og symmetriske træspærrer indtog tre kvinder, iklædt sort tøj og rå attitude, scenen.
En på bas, en på trommer, og en med kraftfuld vokal. Den kombination gik rent ind hos publikum i Den Rå Hal på spot. Ved første trommeslag begyndte hårpragterne i den rustikke hal at rykke på sig. Ikke headbanging, men mere kontrollerede, rokkende bevægelser kvitterede publikum med.
Anden EP-debut
Det er kun en uge siden, at Nelson Can kunne præsentere deres anden EP. Og selvom teksterne var ukendte for de fleste, så afholdt det ikke folk fra at sætte skridttælleren på overarbejde.
– Vores nye EP kan købes af min far ovre ved boden, afslørede forsangerinden halvvejs inde i koncerten.
Forsangerinden far er pigernes tourmanager.
– Jeg kender næsten alle teksterne, men den her den er ny, sagde han.
Nyt album til efteråret
Men folk stillede sig ikke i kø ved EP-boden ovre i hjørnet. De ville have mere kvinderock. Og det fik de så sandelig også.
Til efteråret kommer Nelson Can med sit nye album.