Foto: Allan Niss

Det ligner umiddelbart lidt en lukket fest.

Foran mig står en række mennesker, der alle har hovedtelefoner på. De kigger på en lille scene, hvor et tydeligvis lidt tilfældigt sammensat band står og trykker den af. Bandmedlemmerne har også hovedtelefoner på.

Der siver lidt tynd guitarlyd fra hovedtelefonerne ud i rummet, hvor vi står. Derudover hører man mest en papkasseagtig lyd når trommeslageren slår på nogen af tønderne i det digitale trommesæt – og så den almindelige festivalbuldren fra Christopher-koncerten inde ved siden af. Jeg står og formulerer lidt indvendig mavesurhed over temaer som ‘manglende inklusion’ og ‘generation earplugs’, men sekundet efter står det klart, at det bare er mig der fået det forkerte ben ud af redaktionslokalet.

– Er der bare fri jam? spørger en nytilkommen ungersvend med klingede Aalborg-dialekt. Jeg har hørt at Aalborg er det nye sort i det danske kulturliv, og i forlængelse af det virker det bare naturligt, at ungersvenden få sekunder efter bemander et digitalklaver på hovedtelefon-scenen. Da trommesættet umiddelbart bliver ledigt, sætter han sig derom i stedet. Man skulle være aalborgenser. De har det åbenbart i sig.

Jeg beslutter mig for at prøve at være mere åben overfor det ukendte, og tager et ledigt sæt hovedtelefoner på. Bandet spiller en tolvtakters blues, viser det sig. De fleste bandmedlemmer spiller i A.

Ude i siden af scenen står Zoran ved en mikserpult. Han ser lidt træt ud under sine hovedtelefoner, og jeg tænker på, om der har været mange digitale blues-jams siden hans firma, Roland, stillede standen op i går middag. Zoran bekræfter, at det godt kan være nogen lange dage, men det kan ikke nytte noget at pive, for sæsonen er lige begyndt.

– Vi stiller andre lignende scener op på festivalerne henover sommeren, fortæller han – og det ser faktisk ud som om, han liver lidt op ved tanken.

Målet er at få vist firmaflaget og få gjort folk opmærksomme på det musikudstyr, som den japanske grejgigant producerer. På scenen står de dyre, professionelle versioner af Roland-mixere, tangentinstrumenter, forstærkere osv., og brugere med knap så stor købekraft kan glæde sig over, at der laves budgetudgaver af det meste, fortæller Zoran.

Jeg forlader ham og vender opmærksomheden tilbage mod scenen. Det ser faktisk ud som om, de har det sjovt. Den nordjyske ungersvend lægger an til en trommesolo idet bassisten skifter over til guitar.

– Du er jo meget velkommen til at prøve, siger Zoran til mig ovre fra mixeren.

Jeg prøver at finde min indre aalborgenser frem. Det lykkes ikke.

– Det er ikke så godt. Seneskedehindebetændelse, forklarer jeg.

Zoran nikker og ser lidt træt ud igen. Den sang har han åbenbart også hørt før.