Balkanmusikken kom ned i tempo, da det danske band fik selskab på scenen
Det var en usædvanlig dæmpet udgave af Afenginns balkanmusik, som mødte publikum i Musikhusets store sal fredag aften.
Allerede før bandet indtog scenen, var tonen sat: fire hutteklædte skikkelser af ikke-åndende karakter stod plantet på scenegulvet med hver sit sæt skarpe, lysende øjne, som stirrede ud på publikum. Den smådystre stemning blev ikke mindre, da bandet trådte ind med deres ledsager for dagen: et aarhusiansk kor, som skulle tælles på mere end to hænder.
Med tempoet meget længere nede end normalt og korets næsten religiøstrungende, dybe lyd i baggrunden, fik forsanger Kim Nyberg skudt en anderledes balkanoplevelse i gang.
Publikum hypnotiseret
At Afenginns koncert adskilte sig lidt fra det sædvanlige lod ikke til at genere publikum.
Tværtimod synes de fremmødte at blive fængslet af kontrabassens dundrende toner, der løb som et hjerteslag gennem salens stolerækker.
De siddende forhold under koncerten begrænsede dansemulighederne end del, men over stolerækkerne kunne anes et utal af hoveder, som hypnotiseret vuggede i takt til musikken og Kim Nybergs lange dreadlocks, der pendulerede foran brystet af den opsigtsvækkende sanger.
Musikken nåede op de klassiske glade balkantoner for en bemærkning, og publikums hænder røg i vejret som respons, før bandet rundede koncerten af med et helt lavt, næsten meditativt tempo. Den sidste tone blev spillet ud og salen efterladt i komplet tavshed og hvad, der føltes som ren ærefrygt for at bryde stilheden. Da det endelig skete, blev det ved brug af stående klapsalver.
