SE VIDEO: Den 22-årige popstjerne stod på scene på SPOT Festival for to år siden og var stadig et nyt navn. Nu er han tilbage som en etableret og vældig populær kunstner.
Normalt spiller han for skrigende teenagepiger og derfor er det en del anderledes for den unge musiker at spille til en branchefestival.
”Man kan godt mærke det på stemningen, når det ikke er skrigende teenagepiger, der står der. Men måske nogle fyre, der står med armene over kors og gerne vil overbevises først”.
Det virkede dog til, at Christopher fik overbevist de fremmødte i Store Sal i Scandinavian Congress Center. Der var nemlig høj stemning lige fra da poptalentet gik på scenen. De unge teenagepiger stod forrest, mens det mere modne publikum holdt sig mere tilbage i salen.
”Jeg har det sådan lidt, om det er branchefolk eller om det er teenagepiger, så er det bare med at give den 100% og være 100% sig selv”
Skal man tro på publikum, så gav Christopher den fuld gas med de nyeste sange fra hans nyeste album ”Told You So”.
Se video interview med Christopher