Synch og placements er jo efterhånden blevet “det nye sort”, og det er blevet et område, som vi herhjemme er ret gode til – også internationalt. Men hvordan arbejder music supervisors egentlig? Få svaret på årets SPOT Festival: Music – Film – Interactive, når Promus inviterer til seminaret, “Music Supervisors At Work – Or How Do You Work As A Music Supervisor?”

Her vil en “benhård” kvartet bestående af:

Alicen Schneider fra NBC/Universal – Los Angeles
Chris Clark fra Leo Burnett – Chicago
Andrea von Foerster fra Firestarter – Los Angeles
Andrew Kahn fra Good Ear Music – Brooklyn (bill.)

fortælle om deres arbejde med at få musikken placeret, synch’et, matchet m.v. Alle har forskellige indgangsvinkler, så vi kommer hele paletten rundt fra “køb og salg” til film/trailer-området, tv/film, og reklamebureauernes arbejde fra begge sider af bordet.

“Music supervisors at work – Or how do you work as a music supervisor?” finder sted fredag 2. maj fra 13.30 – 14.15 på Radisson Blu.

”Music Supervisors At Work” er arrangeret af Promus med støtte fra Statens Kunstfond og Dansk Musik Forlæggerforening, og med hjælp fra Manfred Zähringer/Iceberg Music Group og Sanne Abildgaard Rud/Crunchy Tunes.

 

dmff

 

statenskunstfond

promus