En perlerække af music supervisors og publishere er til stede, når Promus, traditionen tro, igen indbyder til vores efterhånden faste “speed meeting”-session, der finder sted under SPOT Festival: Music – Film – Interactive – i år med overskriften ”Meet The Music Supervisors”.

Music supervision, placement, synch, trailers – ja, alle de muligheder der er for at arbejde med sange og rettigheder, er som nævnt et stort fokusområde for Promus, og derfor er det med stor fornøjelse, at vi nu kan byde velkommen til et kuld benhårde music supervisors fra Hollywood og omegn, over Chicago til Brooklyn – ja, helt fra Paris over Avedøre til Hillerød – som gæster til vores “Meet The Music Supervisors”-speed-meetings, der finder sted under SPOT Festival: Music – Film – Interactive.

Der bliver tre timers hektiske og intensive møder mellem den danske- og internationale branche, hvor deltagere får 10 minutter til at pitche deres musik – og skabe nye netværk.

Kom og mød:
Andrea von Foerster/Firestarter, Los Angeles
Andrew Kahn/Good Ear Music, Brooklyn
Chris Clark/Leo Burnett, Chicago
Bobby Gumm/Trailerpark, Los Angeles
Sanaz Lavaedian/Mocean, Los Angeles
Alicen Schneider/NBC-Universal, Los Angeles
Mary Ramos/Saturday Music, Los Angeles
Pascal Mayer/Noodles, Paris
Holly Adams/Arts & Recreation, Los Angeles
Nis Bøgvad/Music Sales, København
Jesper Gadeberg/Music Stylist, København
Mikkel Maltha/Zentropa, København

”Meet The Music Supervisors” finder sted lørdag 3. maj fra 11.00 – 14.00 i Promus og kræver akkreditering til SPOT Festival: Music – Film – Interactive.
Deltagelse i ”Meet The Music Supervisors” kræver ansøgning. Læs mere via www.promus.dk/spot-festival-2014.asp – eller skriv til info@promus.dk.

 

“Meet The Music Supervisors” er arrangeret af Promus med støtte fra Statens Kunstfond og Dansk Musik Forlæggerforening, og med hjælp fra Manfred Zähringer/Iceberg Music Group og Sanne Abildgaard Rud/Crunchy Tunes. 

 

dmff

statenskunstfond

promus