Musikhuset - Foyer
Quick Quick Obey sendte deres debutalbum “Bulb Days” på gaden i april – og det går godt for de fire drenge fra Thy. Singlen “Hold Your Breath” er playlistet på P6, og den er landet direkte på en 3. plads på Det Elektriske Barometer. Soundvenue kaldte værket “et fabulerende musikalsk stykke håndværk, der emmer af personlige følelser langt ud over det sædvanlige for alternativ rock”. Bandet har turneret landet rundt som support for The Eclectic Moniker, og musikken rummer både en ungdommelig energi og legesyge i udtrykket, men også en modenhed i melodierne.