Fredag den 2. maj kl. 21.00 - 22.00
ROYAL Venue (gratis område)
ROYAL Venue (gratis område)
Man kunne skrive at The Sandmen med “5 Minutes Past Loneliness” og “Don’t Let Me Down”, har haft nogen af den nyere danmarkshistorie største rockhits. Man kunne også skrive at bandet har eksisteret i 25 år og både herhjemme og i det store udland har turnéet nærmest non-stop siden deres gennembrud med “Western Blood” fra 1988. Og at de har en af Danmarks bedste rocksangere.
Men det væsentlige i The Sandmens historie er ikke historien. For ingen går til koncert med noget der engang var. Det væsentlige er, at de i 2014 lyder fuldstændig så blodfyldt og saftspændt som et debuterende rockband, og at det er grunden til at The Sandmen stadig spiller for udsolgte huse, når de turnéer. At der her rent faktisk er tale om et band der spiller “no-bullshit-rock”. For det er det. Rockmusik, uden bullshit.
Sådan bevarer man sin relevans i 25 år. Og derfor udgiver The Sandmen nyt album i 2014 og tager på turné.
En del af SPOT Royal-programmet.