Ud af det blå ankommer Mads Damsgaard Kristiansen med sin guitarist og Carsten Holm fra P6 Beat foran Kakaobar ved Godsbanen. På få sekunder er en flok på 30 mennesker samlet foran Reptile Youth, der er en af hovednavnene på årets SPOT Festival. Med P6 Beat-værten Carsten Holm og hans mikrofon i hovedet begynder den krølhårede aarhusianer at synge et af sine mere stille numre.
Se videoen af koncerten herunder:
Folk når kun at tage få tåre af deres øl og nyde 20 minutters sol, inden en nyvasket og fuldskægget Mikael Simpson tropper op. Med solen i hovedet sætter han sig foran Godsbanen, hvor folk straks danner en højskolerundkreds om Simpson, der spiller klokken 20:15 i musikhusets store sal.
Hør ham spille sangen Narkokys i videoen herunder: