(Go Go Berlin på SPOT 2014 – foto: Allan Høgholm)
Go Go Berlin får fem mio. tyskere som vidner, når de i morgen deltager i tv showet ”Germanys Next Top Model” på Pro7 – et show som topmodellen Heidi Klum står i spidsen for:
Lige efter weekendens succesfulde SPOT koncert tog gruppen på Europa-turné og medvirkede i mandags i det tyske tv-show Circus Halligalli – sammen med bl.a. The Black Keys – og begejstrede programmets producer så meget, at han også ville have gruppen med i torsdagens ”Germanys Next Top Model” finale, som han også er producer for, fortæller Stefan Facius fra Heartbeat Management.
– Så i går overtalte produceren Heidi Klum til at tage Go Go Berlin med i det store TV-show – samme show som ni måneder tidligere i planlægningen sagde pænt nej tak til Justin Timberlake, smiler Stefan Facius – lettere forundret over skæbnens gunst. – For aldrig har et (relativt ukendt) dansk band optrådt i et show af den størrelse, som han siger.
15.000 tilskuere og over fem millioner seere ser showet og dermed bandets optræden. Det kan man vel godt kalde en god start i Tyskland, hvor Go Go Berlins album udkom for tre uger siden.
– Og tænk. Alt det her startede med bandets vellykkede koncert på SPOT Festival sidste år …