Søren Ulrik Thomsen og Det Glemte Kvarter på SPOT. (FOTO: Maria Amme)
TV 2’s Kulturen på NEWS har mere fokus på SPOT Festivalen i de kommende dage. I aftenens udsendelse (kl. 19.30 og 21.30) er der både koncert- og interview-klip med genopstandne Psyched Up Janis, og så er forfatterne Søren Ulrik Thomsen og Jørgen Leth desuden i studiet for berette om, hvordan de lader sig inspirere af og optræder med rockens langt yngre musikere. Søren Ulrik Thomsens musikalske samarbejdspartnere fra SPOT, Det Glemte kvarter medvirker også.
Senere på ugen vil Kulturen på NEWS sætte fokus på SPOT’s speedmeeting session med musicsupervisors omkring placering af musik i film, lige som Iceberg Records leder Manfred Zähringer vil være i studiet for at fortælle om sit mangeårige arbejde med netop at lave aftaler om at få musik i internationale film, tv-serier, spil m.v.
Vi offentliggør ugedag så snart vi har det.
Kulturen på NEWS vil efterfølgende sende indslag fra SPOT “drypvis”.