The Mountains er et af årets mest markante nye danske bands, og på SPOT Festival præsenterer Hi-Fi Scenen den kritikerroste debut, ’The Mountains, The Valleys, The Lakes’.
Albummet bliver spillet for publikum på et hi-fi-system i verdensklasse for at give den ultimative lytteoplevelse, og i den anledning har bagmændene Fridolin og Frederik Nordsø fortalt Peter Albrechtsen om at skabe en lydverden med ”ubegrænset højt til loftet”.
AF PETER ALBRECHTSEN
”Held og lykke med at gætte, hvem der er hvem, når du hører optagelsen bagefter.”
Fridolin og Frederik Nordsø er enæggede tvillinger, og ikke nok med, at de ligner hinanden rent fysisk, så lyder de 33-årige brødre også utroligt ens. Selv om ovenstående er sagt med et glimt i øjet, så er det vitterligt ikke nemt at skelne speedsnakkerne fra hinanden.
Altså bortset fra, at det er det faktisk alligevel. Fridolin og Frederik er nemlig temmelig forskellige, når alt kommer til alt. I årevis har de spillet musik hver for sig – Fridolin er trommeslager, og Frederik er guitarist, og de har begge hver for sig produceret en massiv mængde udgivelser – og selv om man tydeligt mærker det tætte forhold mellem dem i deres gensidige smådrillerier, så har de hver sin egen indfaldsvinkel til musikken. Også i deres nye fælles band, The Mountains, sammen med Moi Caprice-sangeren Michael Møller.
”Vi har på en måde taget hver vores rute hen til det samme sted,” fortæller Frederik.
”Til at starte med har vores far, Mikkel Nordsø, været genial eller idiotisk nok til at lade os hærge rundt i hans studie, fra vi var seks eller syv. Vi begyndte at spille koncerter, da vi var ti, og jeg startede med at tjene penge på at producere, da jeg var 19. Fridolin gik på tonemesteruddannelsen på konservatoriet og havde derfor gang i noget indie med en masse bands. Jeg gik direkte i gang med at producere pop, R&B og hiphop, men så begyndte jeg med indie, da R&B tog lidt af et dødsstyrt i 2007 – og samtidig begyndte Fridolin at lave pop.”
Fridolin overtager ordet:
”Hvis man skal sige det rigtigt plat, så i vores tidlige karriere havde Frederik nok en eller anden fantasi om at være Timbaland og lave et eller andet beat, og jeg havde en eller anden fantasi om at være Daniel Lanois. Men nu vil vi begge to gerne være Max Martin.”
R&B-beatguru Timbaland, den stemningsdvælende rockproducer Daniel Lanois og den svenske ultrapopmager Max Martin, der har leveret lyd til fænomener som Backstreet Boys og Britney Spears. Tre giganter i moderne musik på hvert sit felt, men det giver ikke desto mindre god mening, at Nordsø’erne fremhæver netop disse tre, for The Mountains-debutalbummet, ’The Mountains, The Valleys, The Lakes’, rummer referencer til dem alle: Her er både avancerede elektroniske lydkreationer, dybe og teksturfyldte lydbilleder samt ikke mindst hårdtpumpet, hypermoderne poppower.
Frederik forsøger at beskrive arbejdsfordelingen i den nye bandkonstellation.
”I The Mountains flyder mine og Fridos arbejdsposter sammen, men spreder sig fra komposition, produktion og mix – og vokalediteringen. Michaels rolle ligger i, at han laver vokal, melodier og tekst. Han har indspillet sine egne vokaler – han havde heldigvis en Telefunken Chrome, for hans gamle mikrofon var ikke meget værd – og så har vi pillet i dem bagefter. På denne her plade blev det Frido, der sad meget med vokaler, og mig, der sad meget med mix, men det var lidt tilfældigt,” konstaterer Frederik, og Fridolin fortsætter beskrivelsen af den kreative proces, som udspillede sig på skift i brødrenes studier i Sverige og København:
”Det er cirka sådan på The Mountains-pladen, at Michael, Frederik og jeg er startet på en tredjedel af sangene hver. Så en tredjedel af sangene er startet med, at jeg har lavet et beat, en tredjedel af sangene er startet med, at Michael har lavet en vokalmelodi, og en tredjedel af sangene er startet med, at Frederik har lavet et beat. Så de sange Michael har lavet, har han givet til en af os, som så har lavet en produktion efterfølgende.”
”Vores arbejdsproces startede ofte med, at vi sagde ’lad os tage en time, hvor vi går ind i hvert vores rum og laver tre skitseoplæg hver.’ Så gik vi ind i hvert vores rum, og så havde Frederik og jeg lavet nogle beats, og Michael lavet nogle akkorder med volapyk-tekster. På den måde havde vi hurtigt ni skitser og fik jo helt vildt meget materiale på kort tid. Hele idéen var, at vi gerne ville lave en solid popplade med nogle store anthems på en eller anden måde, så vi ville hele tiden skære ind til, hvad der var mest melodisk.”
Frederik uddyber: ”Vi har lavet et helt utroligt antal plader i løbet af vores lange liv og har fundet ud af, at man altid har brugt 70% af tiden på de to sange, der ikke fungerer på pladen, og som alligevel ender med at blive de dårligste. Det tager 20 procent af tiden at lave 80 procent af arbejdet. Er det ikke det, man siger? Er man alt for perfektionistisk i starten af den skabende proces, så kan det være, at man stopper sig selv i at lave noget, fordi ’argh, det minder måske lidt for meget om det dér’ eller ’måske jeg burde gøre det’. Men hvis man i den første halvdel arbejder vildt hurtigt og får skabt noget kreativt helt vildt intuitivt og hurtigt, så kan man bagefter slå over i at lave lakeringer og være sygt nørdet og pertentlig.”
Der har i hvert fald også været tid til at nørde godt og grundigt igennem med The Mountains-pladen. Efter en to ugers tur til Sverige, hvor fundamentet for albummet blev støbt, har processen været fordelt ud over et års tid hele vejen fra produktion til mastering.
”I det rum, hvor The Mountains er i, er der ubegrænset højt til loftet,” fastslår Fridolin. ”Det må jo gerne være vanvittigt pompøst og storladent. Beatsene må gerne blive så tunge og hip-hopagtige, som vi vil have dem. Og så er der vokalerne! Michael har lavet helt sindssygt mange vokaler. På nogle af numrene er der noget med 50 vokalspor, der spiller oveni hinanden. I nummeret The Mountains, i andet vers, ligger der tre forskellige korstemmer, der synger noget forskelligt med forskellige melodier med forskellig tekst, der kører oveni hinanden. Det er sådan en underlig kakofonisk kanonting. Michaels vokal er blevet behandlet som en popvokal i et lidt udsyet univers, hvor man gerne må alt. Så der er alt muligt lort oven på den der vokal, distortion og chorus og alt muligt pis. Varierende fra nummer til nummer.”
Hør de originale vokal-indspilninger (starter cirka 20 sekunder inde i lydfilerne):
Frederik fortsætter beskrivelsen af den supersoniske eventyrrejse:
”Hvad der også er meget af, er lydeffekter – der er brugt meget tid på at lave sci-fi lyddesign bagefter. Det kommer af, at Frido og jeg er begyndt at arbejde med en kollega, som vi deler studie med, som laver film og reklamefilm, og nogle gange laver vi noget sammen med ham, og pludselig kommer den dér omvendte måde at arbejde på: at man skal farvelægge et billede med musik – det er der et eller andet sindssygt stimulerende ved.”
”Selve ’The Mountains’-nummeret er bygget på, at Frederik tog et stykke musik, altså en sampling, men klippede det fuldstændigt i stykker, byttede totalt om på akkorderne og transponerede det til ukendelighed,” lyder det fra Fridolin, og hans entusiasme gløder blot ved tanken. ”Jeg havde lavet måske tyve spor med strygere og celloer og tubaer og alt muligt lort, for så at klippe det op og køre den baglæns og lægge den op til Frederik, som havde gjort det samme, for til sidst så bare at få én lyd, der lyder som ét instrument, men i virkeligheden er det 100 instrumenter, der er mikset ned og mikset ned og mikset ned.”
I forbindelse med albumindspilningerne allierede brødrene sig også med den legendariske lydmagiker Vlado Meller, der gennem sin karriere på tværs af fire årtier blandt mange er kendt for sit arbejde med Kanye West, Johnny Cash, Metallica og Beastie Boys. Med sin enestående mastereringsteknik satte han sit kunstneriske præg på bandets færdige album, hvilket blandt andet har betydet en lang række intenderede overstyringer.
“Man skal ikke være bange for støj. Musikkens dynamik handler om, hvordan du oplever det, og ikke hvad du ser på en skærm. Derfor er effekter i produktionen som eksempelvis kompression og forvrængning vigtig for at skabe det samlede udtryk,” fastslår Fridolin. ”Jeg har snakket med nogle hi-fi-typer, der dybest set var utroligt skuffet over, at vores plade ikke er lige så dynamisk som en Phil Collins-plade fra ’88 eller ’93, men jeg føler, at det kunstneriske udtryk har fået det sidste skub, fordi ham Vlado har lavet en totalt kompromisløs mastering.”
”Uden Vlado havde albummet ikke fået den lyd og havde været mere pæn, og det ville bare være sindssygt ærgerligt, når du har en elektronisk plade, som er så steril, fordi alting kommer inde fra computeren. Der er ikke noget organisk andet end vokalerne, og der er ikke noget værre end elektronisk musik, der er fuldstændigt sterilt. Det er jo ikke, hvad folk gider høre på. Folk vil gerne have noget, der har karakter.”
Frederik mindes selveste ’The King of Rock’n’Roll’:
”Kan I huske, da der kom det dér Elvis-remix, hvor nogen havde fået fat i en rå optagelse, og man pludselig hørte hans vokal, som den lød i virkeligheden? Det lød jo ad helvede til. Det var fuldstændigt ulideligt at høre på. Lige pludselig gik det op for en, at han sang ad helvede til, hvis ikke der var sygt meget distortion og master tremolo på lyden.”
”Der er intet overvældende ved noget, der er naturtro. Hvis man hørte en person synge, og det lød akkurat, som om han stod i sin stue – jeg kan ikke forestille mig noget mere usexet. Det gælder også film – tænk, hvis lyden blev mixet så naturalistisk som muligt. Hver gang det regner, ville man ikke kunne høre, hvad folk siger, fordi det skal være så naturtro.”
Brødrene griner, og Frederik runder af med et smil:
”Jeg tror ikke, Avatar ville have solgt så meget, hvis de havde satset på dét på lydsiden.”
Hør The Mountains synge accapella:
Fakta om medlemmerne:
Fridolin Nordsø har arbejdet med følgende kunstnere:
The William Blakes, Shaka Loveless, Christopher, Falullah, Choir of Young Believers, Oh Land, Moi Caprice, Burhan G
Frederik Nordsø har arbejdet med følgende kunstnere:
The William Blakes, Christopher, The Informations, Kristina Renée, Bodebrixen, Outlandish, Burhan G’s engelsksprogede plader, Yepha
Michael Møllers diskografi:
Udgivelser, solo:
Every Streetcar’s Got a Name – An Album About Sex And Desire (2007)
A Month Of Unrequited Love (2011)
Med Moi Caprice:
Once Upon A Time In The North (2003)
You Can’t Say No Forever (2005)
The Art Of Kissing Properly (2006)
We Had Faces Then (2008)
All We Fear Is Love – A Singles Collection/The Past Is A Foreign Country (dobbeltalbum, 2009)
