- Jeg har ikke blandet mig i hverken Lars H.U.Gs eller Det Glemte Kvarters kompositioner eller musikalske fremførelse til mine digte – to kunstnere skal kun arbejde sammen, hvis de virkelig respekterer hinandens arbejde, fortæller Søren Ulrik Thomsen inden hans digtsamling ”Rystet spejl” opføres på SPOT Festival i koncertudgave med Det Glemte Kvarter og Århus Sinfonietta.
Søren Ulrik Thomsen og Det Glemte Kvarter gæster årets SPOT Festival – endda i udvidet udgave. I den forbindelse har vi interviewet digteren Søren Ulrik Thomsen om hans forhold til musik, og hvad dette har gjort for hans karriere som digter, samt om “Musik & Poesi”-projektet sammen med Det Glemte Kvarter. Få et indblik i den folkekære poets egen musikalske dannelsesrejse her.
Du kan samtidig lytte til den musikalske dannelsesrejse på Spotify herunder.
Hvordan startede din interesse for musik egentlig?
– Som næsten alle andre på min alder begyndte det hele med Beatles og (Rolling, red.) Stones. Min første singleplade var med Stones – “Get Off of My Cloud” på den ene side og “I’m Free” på den anden. Den næste var en Beatles-single med “Ticket To Ride” på den ene side og “Day Tripper” på den anden.
– Dertil kom så al den folkemusik, som mine forældre sang selv eller hørte på vore nye firespors Tandberg-båndoptager: Cæsar, Trille, Povl Dissing, Pete Seeger, Donovan, Joan Baez og Bob Dylan. Og da jeg kom i knallertalderen, var det Deep Purple, Black Sabbath og Ten Years After, der holdt gejsten og den skrøbelige maskulinitet oppe.
– Som ”ung voksen” identificerede jeg mig meget med punkscenen og alle 70er-dekadenterne: David Bowie, Lou Reed, Patti Smith, Blondie, Graham Parker, Elvis Costello, T.Rex, Television. Mon ikke sådan en udvikling ligner mine jævnaldrendes temmelig præcist?
Hvornår opdagede du for alvor, at musikken og litteraturen kunne kombineres til et stærkt fælles udtryk?
– Første gang jeg indgik i et samarbejde mellem ord og lyd var omkring 1980 i poesi & musik-gruppen Farvel Søndag, hvor Torsten S. Høeg, Pernille Tønnesen, Cæcilia Glode og jeg fremførte vores egne tekster og musik. Det var virkelig sjovt og vildt og inspirerende, men efter et stykke tid følte jeg trang til udelukkende at dyrke dén musik, som ligger i poesien selv, og derfor trådte jeg ud af gruppen og begyndte at læse op – a cappella så at sige.
Var poetisk stærke musikere – eksempelvis Dylan eller nogle helt andre – en inspirationskilde i den sammenhæng?
– Som “ung voksen” var det absolut David Bowie, der fik først betydning – som syttenårig hørte jeg i 1973 hans ”Starman” fra Ziggy Stardust, og jeg stivnede simpelthen, det sagde mig bare så meget, og jeg kunne virkelig mærke, at noget nyt var på vej. Og når jeg hører folk, der er ti år ældre end jeg, fortælle, hvad de oplevede, første gang de hørte Beatles eller Dylan, genkender jeg følelsen. Men for mig var det Bowie og hans kombination af tekst, musik og identitet, der blev afgørende.
Filmmusikken betyder noget særligt
Inspirerer musik dig til dit forfatterskab?
– For mig spiller filmmusik nok en særlig rolle i forhold til at skrive, måske fordi filmmusik jo på mange måder er en meget litterær genre – fortællende og god til at skabe både stemninger og billeder. Og alligevel tilstrækkeligt åben til at tankerne og fantasien kan gå deres egne veje, mens man lytter.
– To soundtracks har jeg haft på hjernen, siden jeg hørte dem første gang: Krzysztof Komedas musik til “Rosemary’s Baby” og Bernard Herrmanns til “Taxi Driver”. Og da jeg skrev på “Rystet spejl” hørte jeg konstant og om og om igen Philippe Rombis musik til filmen “Swimming Pool”, som jeg i øvrigt aldrig har set. Så på én eller anden måde må der have været en forbindelse mellem denne musik og så dét, jeg forsøgte at udtrykke i digtene.
Generelt glad for stærke sangere
Hvilken musik lytter du til i dag?
– Som jeg beskrevet det i mit essay ”Så klog at man kan undvære ørerne” begyndte hele identitetsaspektet på et tidspunkt at betyde mindre og selve musikken mere. Altså, det var ikke så vigtigt for mig at få bekræftet, at jeg tilhørte en særlig avanceret subkultur, der hørte noget helt bestemt musik.
– Og så begyndte jeg især at lytte til folk, der virkelig kunne synge, uanset hvilken genre og kultur de måtte tilhøre: Ray Charles, Patsy Cline, Muddy Waters, Sam Cooke, Aretha Franklin, Nina Simone, Janet Baker, Paul Rodgers, Brenda Lee, Elvis Presley, Sarah Vaughan, Ella Fitzgerald, Frank Sinatra.
Hvilken musik betyder mest for dig?
– Ingen genre har førsteprioritet. Jeg lytter til alt fra de hurtigste pophits til avantgardejazz, fra knastør barokmusik til tårevædet country.
Lars H.U.G og City Slang
I 1984 lavede Lars H.U.G musik over Søren Ulrik Thomsens digtsamling “City Slang”, som i dag regnes som værende en klassiker – både musikken og digtsamlingen.
Det var dine digte – og Lars H.U.G. lavede musikken. Men var der egentlig noget samarbejde om den mellem jer?
– Nej! Og det var det gode ved det. Meget tidligt sagde Lars til mig: ”Du skal ikke med i studiet og stå og kigge mig over skulderen og fortælle, hvordan det her skal gøres.” ”Nej”, svarede jeg – ”men til gengæld skal mine digte trykkes på pladens inderpose, så man kan se, hvordan de ser ud som digte”. Og sådan blev det. Jeg er uendeligt glad for resultatet, for selvom Lars H.U.G.s “City Slang”-plade er firsermusik om noget er, så holder den virkelig og kan høres af folk, som slet ikke var født dén gang.
Hvis du vil kontrollere – så lad være
– Og så lærte hans bemærkning mig, at to kunstnere kun skal arbejde sammen, hvis de på forhånd virkelig respekterer hinandens arbejde. Hvis man får den tanke lige at kontrollere, om den anden nu også gør det godt nok, ja, så skal man helt lade være. Så i alle de samarbejder jeg siden har indgået i, har jeg brugt princippet: Du laver dit, jeg laver mit – så sætter vi det sammen og ser, hvad der sker.
– Jeg blander mig heller ikke i Det Glemte Kvarters kompositioner til mine digte eller i den musikalske fremførelse. Det har de meget mere forstand på end jeg. Og dog snakkede vi om, at vores plade ikke skulle være en “flyde plade” med en masse tunge flader, men derimod bestå af numre med udgangspunkt i en god, stærk melodi og et enkelt, men klart, musikalsk udtryk.
– Fra min side var det et ønske med en reference til musikken fra “Taxi Driver”, hvilket resulterede i den valsende musik til Østre Anlæg. Og vi har talt meget om hvilke tempi numrene skulle have, så de passede til min oplæsning: For hvert enkelt digt har jo et indbygget tempo, som ikke uden videre kan trækkes ud eller klappes sammen som en harmonika.
Samarbejdet med Det Glemte Kvarter
Lars H.U.G og Det Glemte Kvarter er dog ikke de eneste, for hvem Søren Ulrik Thomsens lyrik har fungeret som inspirationskilde og fundament for musikalske kompositioner. Han bliver af og til kontaktet af komponister – klassiske såvel som rytmiske – der har skrevet musik til nogle af sine digte. Dog er det i disse år samarbejdet med Det Glemte Kvarter, der har Thomsens fulde opmærksomhed. Et samarbejde han kalder “rigt og inspirerende”.
Sidste år udgav de albummet “Rystet spejl. Musik og poesi”, der er baseret på 2011-digtsamlingen af samme navn. Her understøttes Søren Ulrik Thomsens oplæsning af Det Glemte Kvarters musik, som tilsammen giver digtene en dybere dimension. Albummet “Rystet spejl. Musik og poesi” er blevet rigtig godt modtaget – så godt, at de sidste år modtog Danish Music Awards Jazz-prisen “Årets danske vokaljazzudgivelse”, hvilket er første gang i DMA Jazz’ historie, at denne pris er blevet givet til et Spoken Word-projekt.
Mikkel Grevsen fra Det Glemte Kvarter fortæller, at det var dig, der kontaktede orkestret om et samarbejde. Hvorfor ?
– Historien er, at jeg en dag i foråret 2010 blev ringet op af en ung mand fra Det Rytmiske Musikkonservatorium, nemlig Mikkel, som fortalte, at en gruppe på syv studerende havde lavet musik til en håndfuld af mine ældre digte. Om jeg havde lyst til at komme ud på skolen og høre dem? Det havde jeg – og det blev en meget stor oplevelse for mig, at høre disse talentfulde og inspirerede unge musikere strø deres kreativitet ud over mine digte.
– Da orkesteret så en dag skulle give koncert, blev det besluttet, at jeg skulle læse digte op mellem numrene, så på dette tidspunkt var musikken og oplæsningen altså stadig helt adskilt. Men da jeg havde skrevet “Rystet spejl”, var det så jeg spurgte, om Det Glemte Kvarter havde lyst til et fælles projekt, hvor de komponerede og fremførte ny musik til min oplæsning af digtene.”
Hvad gør det ved oplevelsen og værkets helhed, at digtene (i de fleste tilfælde) bliver læst fremfor at blive sunget?
– Nu er poesien i sig selv jo en musikalsk genre – rytme, klang, skanderinger og alle mulige lydlige virkemidler har altid været vigtige i poesien. Alligevel er den musik, der ligger i digte, en anden end den, man finder i egentlig musik, fordi ordene jo ikke kun lyder af noget, men samtidig betyder noget. Og hvis poesien bliver så forelsket i sin lydlige side, at den holder op med at arbejde med den rigdom af betydningsnuancer, der kendetegner poesien, bliver den let til kling-klang. Når digtene bliver læst eller løftet op af Maja Hartnacks prægtige sang (Maja Hartnack er sanger i Det Glemte Kvarter, red.) samtidig med, at musikken spiller, opstår der en ret kompleks samtale mellem alle de betydninger, som ligger i sprogets musik og så, hvad man kunne kalde musik-musik.
Udvidet med strygerbesætning
Når Søren Ulrik Thomsen og Det Glemte Kvarter optræder på SPOT Festival, bliver mandskabet på scenen øget fra otte til 22 personer, idet de i denne anledning allierer sig med Århus Sinfonietta. Århus Sinfonietta er et ensemble af professionelle musikere, som kommer til at akkompagnere Det Glemte Kvarter med stryger- og blæseinstrumenter.
Hvad vil det gøre for oplevelsen, at I har inviteret Århus Sinfonietta med op på scenen til SPOT Festival?
– Det kan man ikke vide, og det er jo noget af det spændende ved det! Når der pludselig befinder sig 22 mand på scenen, hvoraf folkene i Det Glemte Kvarter behersker en lang række rytmiske genrer, mens musikerne i Århus Sinfonietta jo mestrer det klassiske, er jeg sikker på, at der vil ske noget helt nyt – en mere dyb og filmisk oplevelse, kunne jeg forestille mig.
