SPOT Festival giver et lille indblik i nogle af dem, som er med til at vælge musikken ud fra fra ansøgerfeltet til årets festival. Dagens kurator afslører her, hvordan grunge og post-punk teenage-pigen blev fanget af den elektroniske verden i Berlin.
Her præsenterer vi den københavnske festival STRØM’s musikbooker Pernille Krog Mogensen, som SPOT Festival har fået lov til at låne som ekstern kurator til årets ansøgerfelt. Pernille Krog Mogensen er bosiddende i den tyske hovedstad Berlin.
Hvilke tre musikere har betydet mest for din musikalske opvækst?
Smashing Pumpkins, Joy Division og Nirvana gjorde det for mig, da jeg var teenager. Det var tilpas voldsomt, aggressivt og følsomt på samme tid. Da det dengang handlede ret meget om at smugryge nede bag ved skuret og at have masser af sort eyeliner på, var Smashing Pumpkins det eneste rigtige. Lidt senere gjorde bands som Radiohead, Portishead og Massive Attack (heldigvis) deres indtog.
Siden hen har Marko Fürstenberg lært mig at høre elektronisk musik, sådan rigtigt. Hans ganske fantastiske album ‘Gesamtlaufzeit‘ (2003) åbnede dørene til, på det tidspunkt, en helt ny verden for mig – en verden, som jeg den dag idag lever 100% i- og af. Dubtechno er til dato noget af det bedste der findes, overhovedet.
Meget i kraft af mit arbejde, har jeg i de seneste år haft stor fokus på dj‘s, elektroniske pladeselskaber og klubkultur, så folk som Daft Punk, Plastikman, Surgeon og hele Basic Channel-holdet har i den grad betydet meget.
Hvilken nordisk artist gjorde størst indtryk på dig i 2013?
Jeg kan ikke nøjes med én – men Islandske Samaris udsendte et fremragende debutalbum, ‘Samaris‘ (2013), som jeg har lyttet meget til. De har en virkelig fed og unik lyd; det er en fed blanding af elektronisk musik, en fin vokal og klarinet (!) – de har en dejlig ro, på trods af deres unge alder – masser af sjæl og personlighed.
Asgeir Traustis debutalbum ‘Dýrð í dauðaþögn(2012) er ligeledes ganske fantastisk. Jeg forstår ikke helt, hvorfor det skulle gen-indspilles på engelsk, da jeg synes, at meget af magien ligger i det islandske sprog, men hans åbenlyse talent skinner heldigvis stadig igennem.
På den mere elektroniske scene er jeg nødt til at fremhæve svenske Axel Boman og Jonsson / Alter. Begge har udgivet super gode albums i 2013, og de formår at nå rigtig bredt ud. Det er fedt.
Hvad er ifølge dig den vigtigste egenskab, en artist skal besidde, for at slå igennem på den moderne musikscene?
Originalitet. Og så er jeg stor tilhænger af indre ro.
Du har allerede fået et smuglyt på kandidaterne til årets SPOT Festival, hvad kan publikum glæde sig til?
Der er utrolig mange forskellige genrer repræsenteret – og nogle sande originaler imellem. Personligt finder jeg, at der er mange stærke kvindelige artister i år. Jeg går aldrig særlig meget op i køn og den slags ting, men det slog mig, mens jeg gik ansøgningerne igennem.
Jeg er dog også nødt til at brokke mig lidt over den manglende elektroniske musik i ansøgerfeltet. I kan jo godt, kom nu ind i gamet!
Hvor skal du helst befinde dig, når du skal fordybe dig i musikken?
Det kommer meget an på genren og humøret; På min cykel, i mit køkken, på min sofa med hørebøffer på eller i en natklub med et stort og voldsomt lydsystem.
Omkring halvdelen af SPOT Festivals musikprogram vælges ud blandt indsendte ansøgninger af et hold af eksterne kuratorer, som alle er fagpersoner inden for musikken. Det resterende program sammensættes af SPOT Festivals sekretariat ud fra en forpligtelse om at understøtte den danske og nordiske rytmiske musiks kulturelle og erhvervsmæssige potentiale.
