Spot-Film-Prisen

SPOT Film Prisen bliver givet til den bedste film i hovedprogrammet SPOT The Film. Kåringen finder sted til den afsluttende prisuddeling søndag 4. maj i Øst for Paradis. Her vil juryen, Vibeke Windeløv, Anders August og Sonja Richter, overrække prisen, der består af en nydesignet statuette af kunstergruppen Idoart og et skræddersyet mentorforløb til vinderinstruktøren.

Mentorerne er manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig og instruktør Lone Scherfig, som vil yde kreativ sparring og vejledning frem mod instruktørens næste produktion. SPOT Film Prisen gives i samarbejde med Danske Filminstruktører.

Spot_The_Talent_banner_628

SPOT The Talent er en åben pitchkonkurrence, hvor den bedste fiktions- eller dokumentaridé af spillefilmslængde vinder 100.000 kr. kontant og produktionsfaciliteter for yderligere 400.000 kr.

Hensigten er at finde og hjælpe en original, upcoming filmskaber på vej til sin næste filmproduktion.

Konkurrencen arrangeres i samarbejde med Filmby Aarhus, Aarhus Filmværksted, SF Film og Danske Dramatikere.

Ansøgningsfristen udløb 24. marts og senest 24. april udvælger filmkonsulenterne Lars Detlefsen og Aage Rais-Nordentoft 4-6 idéer ud til pitchkonkurrencen søndag 4. maj i Øst for Paradis, hvor en jury vil kåre den endelige vinder. Læs mere her.

Juryen til SPOT The Talent består af:
Filmproducer Meta Louise Foldager (juryformand), Carsten Holst, leder af Filmby Aarhus, Morten Hartz Kaplers, leder af Aarhus Filmværksted, og Michael Fleischer, direktør for SF Film.

Open_Call_banner_628

Open call er SPOT Films opfordring til nordiske filmskabere om at få vist deres film på SPOT i et af filmprogrammets tre spor: SPOT The Film (fiktion og dokumentar), SPOT The Music (musikdokumentar) og SPOT The Video (musikvideoer).

Fristen for indsendelse af film udløb 17. marts, og de udtagne film får direkte besked. Open call er et supplement til kurateringen af de tre programspor og sikrer, at vi får vendt hver en sten i det øverste talentlag. Læs mere her.