Mette Carla T. Albrechtsen | DK | 2014 | 30 min.
Fre. 22:00 | Åbne Scene, Godsbanen | Fri entré

I forbindelse med tilblivelsen af albumdebuten, “Transport”, har Keep Camping allieret sig med instruktør Mette Carla T. Albrechtsen og skabt kortfilmen Julia, der er den visuelle fortolkning af albummet. Historien kredser om to unge mennesker, om kærlighed og fortvivlelse på et gudsforladt motorvejshotel. Julia har premiere på SPOT, hvor Keep Camping fremfører soundtracket live til filmen for at understrege musikken og filmens afhængighed af hinanden, deraf genrebetegnelsen filmkoncert.