Så er der åbnet for branche- og presseakkreditering samt køb af branchebilletter til SPOT Festival 2014. Anmodning om akkreditering til SPOT Festival kan ske via følgende link: www.spotfestival.dk/vip.
Ansøgningsfrist: 1. april 2014.
Da der er stort pres på akkrediteringen til SPOT, kan alle anmodninger desværre ikke imødekommes. Det er derfor vigtigt, at man i sin ansøgning tilkendegiver, hvad motivationen for akkrediteringsanmodningen er.
Anmodninger bliver behandlet løbende og individuelt, og bekræftelse eller afslag bliver sendt via mail, når ansøgningen er behandlet.
Akkreditering til SPOT Festival 2014 er personlig og kan ikke overdrages til andre.
Skulle man ikke opnå akkreditering, kan en presse-/branchebillet købes via følgende link: www.spotfestival.dk/branchebillet. Prisen på en branchebillet er:
550 kr. (+gebyr) før 1. april 2014
750 kr. (+gebyr) fra og med 1. april 2014
SPOT Interactive Conference 1. maj 2014
Early Bird – indtil 10. april: 995 kr. (+ gebyr). Prisen er inkl. moms.
Fra 11. april indtil 27. april: 1245 kr. (+gebyr). Prisen er inkl. moms.
Billetten gælder Interactive Conference samt 2-dagsbillet til SPOT Festival 2014. Desuden får du let morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe under konferencen 1. maj.
VIGTIGT: Ved køb af en branchebillet modtager man en akkrediterings-pdf. Billetten og akkrediterings-pdf’en kan kun ombyttes SAMLET i akkrediteringen ved festivalens hovedindgang, hvor man modtager branchearmbånd, navneskilt samt program til SPOT Festival 2014.
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Conny Jørgensen eller Malene Mogensen på telefon 86 12 84 44 eller på info@spotfestival.dk.